Hobro vinder overraskende over FCK

Bendtner fik debut og kom på banen - men det hjalp ikke gæsterne fra København, Hobro var sikker i sin sag og knoklede en vis legemsdel ud af bukserne og hev sejren i land. Foto: Bo Amstrup Ritzau Scanpix

Bendtner fik debut og kom på banen - men det hjalp ikke gæsterne fra København, Hobro var sikker i sin sag og knoklede en vis legemsdel ud af bukserne og hev sejren i land.

Hobro tog en meriterende sejr over de danske mestre fra FC København med 2-1.

Hobro fik en drømmestart, da holdet efter 13 minutter var foran 2-0 efter mål af Julian Kristoffersen og Emmanuel Sabbi.

FCK dominerede kampen igennem, men selv om københavnerne fik reduceret allerede efter 25 minutter, så lykkedes det Hobro at hive sejren hjem.

Og det skete på trods af, at Nicklas Bendtner fik debut for FCK og kom på banen efter 70 minutter. Bendtner fik ingen muligheder, og FCK havde trods det, at gæsterne havde en stor overvægt i boldbesiddelse, ingen oplagte målchancer.

Hobro er med sejren søndag op på 11 point og en placering som nummer ti.

Forsiden lige nu