Højskolerne fejrede 175 års fødselsdag

00:24

På Vrå Højskole var 200 elever med til at festligholde dagen.

Højskolebevægelsen fejrede i dag fødselsdag efter 175 år i Danmark.

På Vrå Højskole blev dagen markeret med kage og kaffe til skolens nuværende og tidligere elever.

I alt var 200 elever med til fejringen.

En af dem, som nu også er seniorelev på højskolen, er Niels Erik Gregersen fra Børglum:

- Jeg har selv været på højskole i mine unge dage og kender til det liv, der foregår på en højskole, siger han.

Danmarks første højskole, Rødding Højskole, blev etableret i 1844, og to af skolens elever grundlagde så i 1872 Vrå Højskole.

- Det er rigtig hyggeligt, vi fejrer højskolerne, og også at vi har haft højskolen her i Vrå i så mange år – ikke 175 men næsten, siger lærer på Vrå Højskole, Morten Søndergaard.

I alt er der i dag 73 højskoler i Danmark - fem af dem ligger i Nordjylland.

 

00:39 Luk video

 

 

Forsiden lige nu