Høgene flyver højt

Arkivfoto Foto: TV2/Nord

Der er ingen tvivl om den aktuelle gode White Hawks-form, efter tirsdagens sikre sejr på udebane over Rødovre i Ishockeyligaen.

Fire sejre på stribe og i aften den første i Rødovre i denne sæson.

Frederikshavn White Hawks er godt kørende i øjeblikket og det er meget godt eksemplificeret i aften med storsmæk til Rødovre på 6-2, vel at mærke efter en skudstatistik som hjemmeholdet vandt.

Teemu Normio og Jake Morrisette bragte frederikshavnerne på 2-1 efter første periode. Mens veteranerne Tomi Jokinen, Mike Grey og Christian Schioldan lagde afgørende afstand i anden periode.

I de sidste tyve minutter sørgede William Kivistö-Larsson for afgørelsen.

White Hawks ligger fortsat på tredjepladsen, og har måske lige nu formen til at true Herning Blue Fox i deres næste kamp.

Har du et godt tip?