Høje vandpriser i Hjørring afvises

Prisen på vand skal følge almindelige forbrugerpriser.

Borgerne i Hjørring slipper alligevel for de annoncerede voldsomme prisstigninger på vand og vandafledning.

Hjørring Vandselskab blev privatiseret i januar sidste år, og for halvanden måned siden besluttede selskabet at hæve priserne med 27 procent for at sikre finansieringen af nye vandledninger og kloakker.

Men nu afviser Plan- og Miljøudvalget altså, at priserne skal stige mere end andre forbrugerpriser.