Højere afgifter betyder dyrere lørdagsslik

TV2/Nords nye børnereportere har stillet skarpt på, hvad det nye finanslovsforslag betyder for dem.

Set fra børnehøjde betyder regeringens nye finanslovsforslag, at man fremover vil få mindre for lommepengene, når man skal købe slik.

TV2/Nords nye børnereportere har stillet skarpt på de højere udgifter for usunde fødevarer.

Afgiften vil stige fra 18 kr. til 24 kr. for et kilo slik. Men det er ikke noget negativt, mener Flemming Møller Mortensen, medlem af Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg for Socialdemokraterne.

- Slik i store mængder det er ikke sundt, så derfor har vi hævet afgiften, for vi vil gerne have danskerne til at spise lidt mindre slik, siger Flemming Møller Mortensen til TV2/Nords udsendte børnereportere.

TV2/Nords børnereportere ser nærmere på toiletforholdene på Hasseris Skole i vores udsendelse onsdag kl. 19.30.


Seneste nyt

fra Nordjylland