TV2 Nord

To hold, der jagter en sejr

Både AaB og AGF har et klart nederlag i frisk erindring, og AaB's cheftræner Magnus Pehrsson forventer, at begge hold vil være stærkt opsatte på at komme tilbage på ret kurs.

- Det bliver med stor sandsynlighed endnu en tæt kamp mellem os og AGF. De kommer med et stort nederlag i bagagen, og vi tabte ligeledes vores seneste kamp, så jeg tror, det bliver to revanchelystne hold, der løber på banen med et stort ønske om at kunne slutte SAS Liga-sæsonen godt af, siger Magnus Pehrsson.

Hos AaB'erne er sæsonen ikke gået som forventet og derfor håber træneren på et vendepunkt i mandagskampen.

- Vi må erkende, at vores resultater i SAS Ligaen har ikke været gode nok i denne sæson. Den seneste sejr vi hentede, var således mod AGF, og den bedrift går vi selvfølgelig efter at gentage, fastslår Magnus Pehrsson.

Til mandagens kamp må træneren se bort fra Andreas Johansson, der er syg og Steve Olfers, der har karantæne. Herudover er Michael Jakobsen, Michael Beauchamp, Marcus Tracy, Jeppe Curth og Kenneth Stenild ukampdygtige.

Til gengæld er Karim Zaza, Kasper Bøgelund, Kasper Risgård og Thomas Enevoldsen alle tilbage i truppen, der ser således ud:

<i>1 Karim Zaza, 5 Kjetil Wæhler, 7 Anders Due, 9 Thomas Augustinussen, 11 Luton Shelton, 15 Siyabonga Nomvethe, 16 Kasper Bøgelund, 18 Caca, 20 Henrik Dalsgaard, 21 Kasper Risgård, 23 Thomas Enevoldsen, 24 Jens-Kristian Sørensen, 27 Patrick Kristensen, 31 Lasse Nielsen, 32 Ronnie Schwartz, 36 Daniel Christensen og 37 Simon Sloth</i>

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord