Holger gav Japan og Libyen baghjul

Foto: Ib William Christensen

Når Holger kunne fortrænge krig og atomudslip som topnyhed, skyldes det blandt andet, at det hele endte godt.

Da treårige Holger i søndags forsvandt i Tranum Klitplantage i
Vendsyssel, gik der ikke mange timer, før han var alle danske
nyhedsmediers tophistorie.

Da han blev fundet næste dag, blev historien endnu større og
nåede blandt andet til BBC i England og Mail Online i USA.

Siden har vi fået at vide, at Holger ikke var blevet vred
over, at han havde fået jakken bagvendt på, at han fik
chokoladekiks i Nordjyske Mediers bil og, at statsminister Lars
Løkke Rasmussen (V) synes, at han er "en gæv gut".
Men hvorfor er det, at en historie om en treårig dreng, der er
forsvundet i blot et døgn, kan rykke historier om
katastroferamte Japan og krigen i Libyen væk fra toppen af
nyhedsmediernes dagsorden?

- Det handler i høj grad om identifikation, og at det er en
universel historie. Alle kan relatere til situationen, og næsten
alle har prøvet noget, der ligner, blot i mindre målestok, siger
Gunhild Agger, der er professor i medievidenskab på Aalborg
Universitet, til DR Kultur og fortsætter:

- Samtidig er det også en historie med en lykkelig udgang, og
det er meget ofte sket, at denne her slags historier er endt
ulykkeligt. Det er undtagelsen, og derfor er det en historie,
der rører os.

Ifølge Gunhild Agger kan historiens lykkelige udgang netop
også være en af grundene til, at den er blevet så populær -
særlig i denne tid med fokus på ofrene i Japan, krigen i Libyen
og andre alvorstunge nyheder.

- Historien giver fortrøstning til fremtiden. For tiden har vi
har dækning af nogle meget uhyggelige ting, som også er meget langvarige historier.

- Det er ikke historier, der bliver løst lykkeligt så hurtigt,
som Holgers historie. Derfor er det en rigtig god
kontrasthistorie. Man har brug for et positivt input midt i den
triste nyhedsstrøm, siger hun til DR.

Flere nyheder fra TV2 Nord