Holger ikke fundet efter 16 timers eftersøgning

Storstilet eftersøgning af den tre-årige dreng i Tranum Klitplantage havde stadig ikke kl 3 natten til mandag givet resultat. Mandag morgen bliver der indsat ekstra 18 politihunde fra andre jyske politikredse.     

Trods en intens eftersøgning hele natten med 26 politihunde er Holger stadig ikke fundet i den omkring 50 kvadratkilometer store Tranum Klitplantage.

Den lille rødhårede dreng blev væk ved ved 11-tiden søndag, da han var ude på "orienterings-gåtur" i Tranum Klitplantage med flere voksne fra en KFUM-spejderlejr. Også Holgers 8-årige storesøster var med. 

- På et tidspunkt bliver Holger træt, og vil hjem til sin mor i spejderhytten, og pludselig er han væk, fortæller Holgers far, Kenneth Kragh til TV2/NORD.

Selv opholdt faderen sig hjemme på bopælen, da hans søn forsvandt.


Seneste nyt

fra Nordjylland