Høstfest i brand

Foto: TV2/Nord

En høstfest i Hjørring endte kaotisk tidligt lørdag morgen, da en lade i to etager brød i brand.

Politiet fik anmeldelsen klokken 4:45 fra ejeren af den trelængede gård, som ligger på Stensgaardsvej i Vennebjerg mellem Hjørring og Løkken.

Der var gået ild i den øverste etage af laden, og det brændte allerede ud gennem taget.

Flere familier med voksne og børn var gået sammen om den store høstfest med i alt 80 -100 deltagere i den 100 kvadratmeter store lade.

- Vi kender ikke brandårsagen og ved kun, at der var store mængder hø og halm på loftet i laden, siger Karsten Højrup Kristensen, vagtchef, Nordjyllands Politi.

Ingen kom noget til ved branden.

Har du et godt tip?