Hot Shots forlænger med kaptajnen

Kaptajnen for Brønderslev Hot Shots, 28-årige Allan Jensen, har forlænget sin kontrakt med klubben.

Allan Jensen kom til klubben i 2005 fra rivalerne i FC Outlaws. Han karakteriseres som en af de absolut bedste spillere i landet, og har flere gange været på årets hold i Danmark. Han har deltaget ved VM i alt fire gange, og har i alt spillet 37 landskampe for sit land.

- Jeg er rigtig glad for denne aftale. Allan er en af de vigtigste personer på holdet, og en af de absolut bedste spillere i landet. Samtidig jeg tæt på at forlænge aftalerne med flere af vores nuværende spillere, således at vi har den samme rygrad på holdet, som i år, siger sportschef Thomas Lodberg.

Allan Jensen får samtidig ansvaret for ungdomsafdelingen i klubben og vil stå for, at skabe den røde tråd, i den fortsatte voksende afdeling.

- De unge drenge ser op til Allan, og det skal være med til, at der kommer endnu flere spillere til, siger Thomas Lodberg.


Seneste nyt

fra Nordjylland