Hus udbrændt i Hørby

Beboeren indlagt med røgforgiftning

En villa i Hørby stod tidligt i onsdag morgen i flammer. Ved 7.30-tiden konstaterede Nordjyllands Politi, at villaen var udbrændt.

En ca. 50-årig mand, der bor i huset, er indlagt til observation for røgforgiftning.

Branden blev opdaget af naboen til villaen på Hjørringvej. Det er en bagerforretning med bageri. Derfor var bageren tidligt oppe. Han slog alarm ved femtiden, men brandvæsenet kunne altså ikke redde huset.

Den mandlige beboer var selv slippet ud og var ved at fjerne nogle gasflasker, da brandmandskabet nåede frem.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord