Husk halstørklædet: Kraftig vind får temperaturen til at føles som 10 minusgrader

Lørdag eftermiddag er temperaturen i Nordjylland faldet til under frysepunktet. I kombination med megen vind føles temperaturen som hele 10 minusgrader, så husk halstørklædet.

TV 2 Vejrets Andreas Nyholm fortæller i lørdagens vejrudsigt, at temperaturen i Nordjylland har nået vinterlige grader.

Lørdag eftermiddag flyttede termometeret sig fra plus- til minusgrader, så skal man ud i Nordjylland i dag, er der god grund til at huske både hue og halstørklæde.

Temperaturen ligger på en enkelt minusgrad, men i kombination med masser af vind fra øst, vil det føles som hele 10 minusgrader.

Lørdag aften og nat falder temperaturen yderligere til mellem to og tre minusgrader. I den forbindelse kan man også opleve glatte veje i regionen.

Se hele vejrudsigten fra TV 2 Vejret ovenfor.


Seneste nyt

fra Nordjylland