Husk madpakken på togturen

Skal du med tog til eller fra det nordjyske i weekenden, er det en god ide at pakke madkassen til turen. DSB's sandwich er nemlig blevet stemplet med en sur smiley af Fødevarestyrelsen.

DSB's friske sandwich er måske knap så friske. Centralen, der
leverer sandwich til alle DSB's intercitytog, har nemlig fået en
sur smiley.
 
Ifølge Fødevarestyrelsen, som laver kontrollen, ompakker DSB
nemlig de sandwich, der ikke bliver solgt med samme. I op til
tre uger. I kontrolrapporten skriver fødevarestyrelsen blandt andet.
 
- Virksomheden pakker sandwich på trolleyer, som udbydes til salg på tog uden køl, de ikke solgte sendes retur til DSB klargøringscenter, sættes her tilbage på køl og pakkes påny, dette forhold gør sig gældende til holdbarhed udløber, for sandwich 3 uger. Centralen leverer sandwich til tusindvis af passagerere i DSB's intercity og intercity-lyn, og centralen fik ved forrige kontrolbesøg også flere anmærkninger.
 
Oveni den sure smiley fik DSB også to bøder på 20.000 kroner. Den ene på grund af et beskidt opvaskerum, den anden på grund af en dør, der ikke kunne lukkes. Noget fødevarestyrelsen også anmærkede ved seneste besøg.
 
Men i DSB er man langt fra tilfredse med Fødevarestyrelsens
afgørelse. Fødevarestyrelsen tager fejlI en udtalelse på DSB's hjemmeside siger direktør for fjern- og regionaltog, Frank Olesen, at det Fødevarestyrelsen skriver, ganske enkelt ikke erkorrekt.
 
- Vi er ikke enige i kritikken af vores egenkontrol. Vi blev pålagt at erstatte gamle procedurer med nye. Det gjorde vi, men blev kontrolleret, inden den ny var helt på plads.
 
Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Fødevarestyrelsen eller DSB.
 


Seneste nyt

fra Nordjylland