Husk paraplyen: DMI varsler skybrud og torden over Nordjylland

Foto: Per Frank Paulsen

Det kan blive en våd dag i Nordjylland. DMI varsler skybrud for hele regionen.

Du bør huske paraplyen og lade sandalerne blive hjemme. DMI varsler nemlig skybrud, hagl og torden i hele regionen fredag.

Der er skybrud, når der falder mere end 15 millimeter regn på under en halv time, og selvom der ikke er er garanti for voldsom nedbør, forudser vejrtjenesten, at der set over hele dagen vil falde masser af regn over Nordjylland.

Temperaturen vil dagen igennem ligge på mellem 15 og 18 grader, mens den til aften vil falde til mellem 12 og 15 grader.

Har du billeder af skybruddet, store hagl eller flotte lyn, må du meget gerne dele dem med TV2/Nord på vores Facebook-side.

Har du et godt tip?