Huspriserne stiger i Nordjylland

Nordjylland er den landsdel, hvor priserne på parcel- og rækkehuse er steget mest de seneste måneder.

Nordjyske boligejere kan holde weekend med et smil på læben. Nye tal fra Realkreditrådet viser nemlig, at Nordjylland er den landsdel, hvor priserne på parcel- og rækkehuse er steget mest i årets første kvartal.

Fire ud af fem danske regioner har oplevet en stigning i huspriserne i det første kvartal af 2014. Bedst ser det ud i Region Nordjylland, hvor der er sket en prisstigning på 2,9 procent.

Trods stigningen i salgprisen er Nordjylland stadig den region, hvor det er billigst at købe hus. Den gennemsnitlige pris per kvadratmeter lå i første kvartal af 2014 omkring 8.000 kroner.


Seneste nyt

fra Nordjylland