Hussalg: På Læsø står halvdelen til salg i over ét år

På Læsø får over halvdelen af husene lov til at stå i mere end et år, før de bliver solgt. Husene i Jammerbugt og Thisted kommuner har også en lang liggetid.

Man skal have tålmodighed, hvis man skal sælge et hus på Læsø. Tal fra boliga.dk viser, at 56% af husene til salg på øen i Kattegat, har stået til salg i mere end ét år. Jammerbugt kommune kommer på en regional anden plads, for der er 46,4% af husene til salg i over et år. I Thisted kommune har 44,1% stadig en salgsannonce efter ét år.

- Vi kan desværre se, at land- og yderkommunerne bliver ved med at have lange liggetider, og at opsvinget i byerne ikke har forplantet sig videre ud. Som sælger er der ikke meget andet at gøre end at sætte prisen ned, eller pille boligen af markedet og håbe på bedre tider. Spørgsmålet er, hvornår de kommer, siger Boliga-direktør Ricco Zuschlag.

I 2014 var statistikken værre for Læsø. Der var to tredjedel af husene til salg i mere end et år. Jammerbugt lå i 2014 på samme niveau som i år, mens Thisted oplever en lille stigning på frem procent point i forhold til sidste år.

I Aalborg kommune er det kun 20% af ejendommende, der er til salg i mere end ét år.


Seneste nyt

fra Nordjylland