Husted tilfreds med valgkamp

Foto: Jesper Lange

Efter flere ugers intens valgkamp ser Per Husted (Soc.Dem.) tilbage på det hele med stor tilfredshed.

Som en af de første vælgere stod den socialdemokratiske folketingskandidat Per Husted klar til at stemme, da valget blev skudt i gang i Hadsund.  Han ser tilbage på de seneste ugers valgkamp med stor tilfredshed.

- Jeg har utroligt god samvittighed. Der har været hundreder mennesker aktive i min valgkamp. Vi delte de sidste roser ud i går, og vi har simpelthen gjort alt, hvad vi overhovedet kan. Jeg er dybt rørt over den opbakning, der har været her i kredsen, siger Per Husted til TV2/Nord.

Ved folketingsvalget i 2007 var Per Husted blot 87 stemmer fra en taburet i Folketinget. I 2009 fik han imidlertid en plads i Folketinget, da Lene Hansen blev borgmester i Brønderslev.

Flere nyheder fra TV2 Nord