Per Husted valgt som borgmesterkandidat

Den 46-årige Per Husted vandt stort, da Socialdemokraterne i Mariagerfjord skulle vælge den borgmesterkandidat, som skal tage over efter H.C. Maarup.

Det tidligere folketingsmedlem Per Husted er valgt som ny borgmesterkandidat for Socialdemokraterne i Mariagerfjord. Det skete ved en afstemning onsdag. Her fik Per Husted 268 stemmer, og modkandidaten Kris Mølgaard fik 55 stemmer. Dermed er Per Husted valgt til borgmesterkandidat til kommunalvalget den 19. november 2013.

I alt 323 medlemmer stemte.

Per Husted driver sit eget firma, men har tidligere været erhvervschef i Hadsund. Derudover har Per Husted været folketingsmedlem.


Seneste nyt

fra Nordjylland