Hval fjernet af frygt for tand-tyveri

Den strandede hval ved Nr. Lyngby er blevet fjernet fra stranden, fordi man var bange for, at nogle ville stjæle dens tænder.

Liget af den ti meter lange hval blev fundet for flere dage siden på stranden ved Nr. Lyngby, og siden har mange været forbi for at se den.
Torsdag meddelte museet i Esbjerg, at de ville partere den på stranden på mandag. Men så fik museets folk alligevel kolde fødder. De blev nemlig nervøse for, at nogle kunne finde på at fjerne hvalens tænder, som er værdifulde. Derfor blev hvalen torsdag aften kørt i sikkerhed på en materialegård i Nordjylland.


Seneste nyt

fra Nordjylland