Se 8-10 meter lang vågehval svømme rundt i Hobro

En vågehval på mellem 8 og 10 meters længde, var strandet ved Hobro lystbådehavn. Vinterbadere fik den reddet fri. og nu svømmer den rundt i Hobro Havn.

En stor vågehval på 8-10 meter har forvildet sig ind i inderhavnen i Hobro. Tidligere sad den fast i nærheden af lystbådehavnen, men et par friske vinterbadere hoppede i vandet og ved hjælp af nogle reb fik de den trukket fri. 

Den 6-8 ton tunge hval begyndte derefter at svømme rundt i det inderste af havnen, og den er nu blevet et stort tilløbsstykke i havnebassinet i Hobro, hvor masser af tilskuere har taget opstilling. 

Lige nu svømmer den rundt i Havnen i Hobro. Herunder kan du se Mogens Jørgensens Facebook-live fra kajkanten.

En hvalekspert, Ivar Høst fra Naturstyrelsen, er kommet til stedet, og han mener, at hvalen er desorienteret, og at det er derfor, den nu cirkler rundt i havnen. Han frygter derfor, at hvalen risikerer at gå til, fordi den er så langt væk fra sine normale tilholdssteder i Nordatlanten. 

Hvalen blev spottet allerede i går, hvor en kajakroer har set den svømme mod Mariager. 

OPDATERES...

Se her, hvordan friske vinterbadere fik reddet hvalen tidligere i dag. 

 

 

Video: Mogens Jørgensen
Video: Mogens Jørgensen
Havnen ved Hobro. Foto: Mogens Jørgensen.
Havnen ved Hobro. Foto: Mogens Jørgensen.
Foto: Mogens Jørgensen

Seneste nyt

fra Nordjylland