Hval rådner på Kollerup Strand

Foto: Per Frank Paulsen

En oprindelig fire meter lang hval er strandet ved Kollerup Strand. Og er begyndt at rådne væk.

Nord for Fjerrislev, på Kollerup Strandvej, ligger en kæmpe hval. Der har den ligget siden i fredags, hvor den strandede. Men nu er den begyndt at rådne og lugte slemt.

- Vi måtte flytte den fem kilometer væk, så den ikke lå midt på den populære strand. Den er nemlig begyndt at rådne, og mangler allerede hovedet og store dele af bagenden, siger strandfoged Per Peder klit til TV2/Nord.

Fremtidsperspektiverne er endnu ikke på plads, men hvalen skal væk så hurtigt som muligt.

- Den skal væk snarest muligt. Den lugter kraftigt af råd. Så forhåbentligt får vi den fjernet indenfor et par dage, siger Per Peder Klit.

Flere nyheder fra TV2 Nord