Med sit vindende væsen er Søren Gade vælgernes mand. En populær politiker, der har levet nogle turbulente år på Christiansborg. Internt i Venstre har magtkampe og interne stridigheder stået til hinder for, at han er nået helt til tops.
Vi tegner her et mini-portræt af manden, der er Europa-parlamentsvalget helt store vinder.
På landsplan satte 201.626 tusinde danskere deres kryds ved Søren Gade, som dermed blev Europaparlementsvalgets næststørste stemmesluger efter Morten Løkkegaard. I Nordjylland stemte 61.071 på Venstre-politikeren.
Det høje stemmetal viser med al tydelighed den popularitet, der har forfulgt ham i hans politiske karriere, hvor han ud af til er elsket af vælgerne, og hvor de etablerede top-politikere i Venstre med held har fået kørt ham ud på et sidespor.
Et sidespor, der nu bringer ham til Bruxelles som nyt medlem af Europa-parlementet og endnu en gang booster hans popularitet blandt vælgerne.
Soldat og forsvarsminister
Søren Gade stammer fra Holstebro, hvor han efter gymnasietiden bliver soldat ved Jydske Dragonregiment. Han vælger militæret som sin levevej og fra 1983 til 1995 arbejder han i forsvaret, og i 1990 og 1991 er han udsendt i Mellemøsten som FN-observatør.
Herefter begynder det politiske liv at tage fart. Fra 1995 til 1999 er han medlem af Folketinget for Ringkøbings Amtkreds, og i 2004 overtager han forsvarsministerposten efter Svend Aage Jensby.
Hans popularitet slår hurtigt igennem, og han bliver en af regeringens mest populære figurer. Det viser sig ved valget i 2007, hvor han med 24.000 personlige stemmer kun bliver overgået af statsminister Anders Fogh Rasmussen.