"Hvide” er skadet og arbejdsløs inden Ulsteds første kamp

17:14

Hvide - den nu skadede målmand på Ulsted - er i karriereproblemer. Men får tiden til at gå med at coache sin afløser.

Målmanden på Nordjyllands måske dårligste fodboldhold, Hvide – den gale mand i målet - har været tvunget til at vælge mellem sin karriere som fodboldsspiller eller som rørlægger. Hvide, hvis største svaghed er smøger og udspark, er gået hen og blevet reguleret skadet i en træningskamp.

- Jeg er gået hen og fået flækket mine fingre. Og så har jeg vredet om på anklen så grusomt, og jeg kan fandeme ikke engang sparke til en bold uden det gør ondt, siger Hvide.

Det var et svært valg for Hvide at vælge karriere, men til sidst valgte han at holde sig til rørlæggervejen. En vej, han dog ikke nåede at gå så langt nedad. 

 

- Det gik ikke ret godt, for så fyrede han mig to dage efter. Jeg har mistet mit arbejde, fortæller Hvide.

Så derfor håber Hvide at en rørlæggerboss kigger med onsdagens afsnit af Ulsted – Nordjyllands Fodboldhold.

- Der går en arbejdsløs rørlægger herude i Ulsted og venter på noget arbejde. I ringer bare, griner ”Hvide”.

Der går en arbejdsløs rørlægger herude i Ulsted og venter på noget arbejde. I ringer bare

Men Hvide keder sig ikke. For han er blevet coach for sin afløser. Den nye målmand er 17 årige Mads Aaen, der er headhuntet fra Aså. Og allerede i omklædningsrummet starter Hvides arbejde.

00:38 Luk video

I dagens afsnit skal vi også se et kampreferat fra Ulsteds første kamp i forårets sæson i serie 6. Søndagens kamp var mod Gandrup-Vester Hassing. Inden kampen var der tidtil en lille skarp og en frivillig opvarmning. 

Om det var den lille skarpe, eller om det var den manglende opvarmning, der var skyld i en dårlig start på kampen, er svært at sige. Men efter første halvleg var der ikke scoret nogle mål hos Ulsted.

00:49 Luk video

- Det her er et spørgsmål om det bliver 0-10 eller 1-10, lød analysen fra fodboldkommentators Hans Peter Rytter midtvejs.

Kampen fortsatte uden et eneste mål til Ulsted. Kampen endte 0-5. Så Ulsted er på nuværende tidspunkt stadig Nordjyllands Dårligste Fodboldhold.

Har du et godt tip?