Hvilke kommuner taber på arbejdsløse

En omfattende jobreform for ledige er i øjeblikket ved at blive vedtaget i Folketinget. I fremtiden er det kommunerne, som skal tage sig af de ledige. Fem nordjyske kommuner vil tabe på ordningen.

Jobreform koster kommunerne
Friske tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der kan være stor forskel på, om kommunerne vinder eller taber på at overtage arbejdet med de ledige - hvis arbejdsløsheden fortsætter med at stige.

- Det er rystende læsning, siger folketingsmedlem for Socialdemokraterne Bjarne Laustsen til TV2/Nord.

Disse kommuner vinder
Ifølge beregninger fra Beskæftigelsesministeriet, så vil følgende kommuner vinde på ordningen, hvis arbejdsløsheden fortsætter med at stige:
Morsø, Brønderslev, Læsø, Aalborg og Hjørring kommuner.

Disse kommuner taber
Tab på ordningen finder man i Thisted, Frederikshavn, Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord og Jammerbugt kommuner.

Loven skal tolkes
Det er regeringen og Dansk Folkeparti, som står bag lovforslaget. Dansk Folkepartis Bent Bøgsted afviser at regningen bliver sendt videre til kommunerne.

Ifølge lovforslaget skal eventuelle tab ved høj arbejdsløshed kompenceres - men hvordan lovforslaget skal tolkes i den sammenhæng, er der stor uenighed om blandt folketingsmedlemmerne.

Ministeren afviser
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg siger til TV2/Nord, at hun er overbevist om, at kommunernes interesser bliver varetaget, da reformen er blevet til i samarbejde med Kommunernes Landsforening.


Seneste nyt

fra Nordjylland