I disse dage er det 35 år siden, novemberstormen ramte Nordjylland

Den 24. november i 1981 blev Danmark ramt af en historisk voldsom storm. Eluf Harring har sendt arkivbilleder til TV2 Nord fra dengang.

Lørdag er en dag med masser af vind og blæst. Men for 35 år siden, var blæsevejret endnu voldsommere.

I disse dage er det nemlig 35 år siden Danmark blev ramt af en af de kraftigste storme gennem tiderne.

Stormen anrettede store skader og væltede hele skove, mens den gav en stormflod, der med rekordhøj vandstand sørgede for omfattende oversvømmelser.

Eluf Harring, som dengang var otte år og boede på landet, husker stadig orkanen, som var det i går.

- Jeg kan huske, at jeg vågnede hele tiden. Der var ingen af os, som kunne sove. Også havde vi ingen strøm i halvandet døgn, siger Eluf Harring.

Også Mette Henriksen fra Aars, der dengang var 23 år, husker tydeligt stormen. Hun var på sin fødselsdag på vej hjem fra Skørping i sin bil, da et træ væltede og spærrede vejen i skoven ved Torstedlund. Herefter ville Mette Henriksen vende om og køre tilbage, men også her var flere træer væltet.

Hun var fanget og måtte vente på, der kom nogen for at fjerne træerne.

- Jeg sad fanget i min bil i halvanden time, og jeg var så bange for, der ville vælte et træ lige nede i mig, siger Mette Henriksen.  

Stormen udmærkede sig ved at ramme hele Danmark - og især i den nordlige halvdel af landet. Det var også her man oplevede det kraftigste vindstød overhovedet registeret under stormen. I Thisted blev der om eftermiddagen den 24. november målt vindstød på 43 m/s.

Mange steder i landet betød stormen blandt andet, at hele skovområder væltede. Særdeles gik det hårdt ud over Rold Skov i Himmerland.

Stormen kostede to mennesker livet. En fisker omkom, da en kutter sank i Nordsøen, mens en skovarbejder omkom, da han blev ramt af et af de mange væltede træer, skriver TV2.dk. 


Seneste nyt

fra Nordjylland