I fængsel for vold

To 18-årige mænd blev lørdag eftermiddag varetægtsfængslet i 14 dage - sigtet for grov vold.

Et slagsmål på Ørnevej ved Ørnevejens Skole i Frederikshavn udviklede sig så voldsomt, at to 18-årige mænd nu er blevet varetægtsfængslet i 14 dage efter et grundlovsforhør lørdag.

De to 18-årge mænd havde overfaldet to polakker på henholdsvis 27 og 52 år med både slag og spark. Det var vidner, der tilkaldte politiet, hvorefter ofrene blev behandlet på skadestuen.

- Hvad de var blevet uenige, ved jeg ikke lige præcis, men det er i hvert fald, hvad vi betegner som grov vold, siger vagtchef Bent Højgaard fra Nordjyllands Politi.   

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord