I koma efter groft overfald

Et par blev i nat overfaldet i Jerslev af en mand med en lægte. Parret kendte ikke gerningsmanden.

En 25-årig mand er anholdt og mistænkt for at stå bag, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Henrik Beck.

- Parret kommer gående i Jerslev i forbindelse med, at der er et marked i byen, og så bliver de overfaldet af en mand med en én meter lang lægte. De får begge flere slag i ansigtet med lægten, siger Henrik Beck.

Parret kendte ikke den 25-årige mand. Den 29-årige mand er lagt i medicinsk koma. Han har fået en mindre blødning i hjernen, og fået skader på det ene øje samt brækket både næse og kæbe.

Den 30-årige kvinde har også fået flere skader på ansigtet.

- Vi har anholdt en mand fra lokalområdet, og han fremstilles i grundlovsforhør senere i dag, siger vagtchefen.


Seneste nyt

fra Nordjylland