I praktik uden for bygrænsen

Aalborg Handelsskole tager de studerende med uden for centrum for at åbne deres øjne for andre praktikmuligheder.

Det er smartere at stå i en tøjbutik i midtbyen end i en lille købmandsforretning uden for Aalborg. Sådan er erfaringen på Aalborg Handelsskole, når de studerende skal søge praktikpladser, og det vil skolen nu forsøge at ændre på.

Det skriver P4 Nordjylland.

Aalborg Handlesskole har lige nu 300 praktiksøgende elever indn for detail, handel og design. Mange af dem mangler en praktikplads, men der er faktisk mange ledige praktikstillinger, som de unge bare ikke søger.

Derfor lejer handelsskolen 30. maj en bus og kører eleverne rundt til seks forskellige virksomheder uden for Aalborg centrum.

- Det er noget med også at få formidlet ud til de unge, at de her steder, der lærer de altså lige så meget og lige så godt, som i de butikker som de gerne vil være i, siger praktikpladskonsulent ved Aalborg Handelsskole, Gertrud Sinbjerg, til P4 Nordjylland.

Tour de praktik, som initiativet kaldes, er dog ikke ubetinget populært. Indtil videre har kun 15 elever tilmeldt sig turen.


Seneste nyt

fra Nordjylland