I Rebild har hver fjerde udført sort arbejde

Foto: Ingrid Buch

Hver fjerde borger i Rebild kommune har sagt ja til at arbejde sort inden for det seneste år, viser ny undersøgelse.

I Rebild kommune er de ikke bange for at sige ja til at arbejde sort. Her er der 29 procent, der har arbejdet sort i løbet af et år. Det viser en ny undersøgelse fra Rockwoolfonden.

Helt fromme er de i Frederikshavn kommune. Her svarer 19,28 procent at de har arbejdet sort i løbet af et år.

Resten af kommunerne ligger på et niveau, der ikke er langt fra landsgennemsnittet på 21,5 procent - altså hver femte person.

At jyderne skulle arbejde mere sort end fynboer og sjællænderne er dog en myte ifølge Rockwoolfonden. 23 procent af jyderne svarer at de har udført sort arbejde. Det er kun et enkelt procentpoint over Fyn og Sjælland, der begge ligger på 22 procent.

I undersøgelsen er der taget højde for vennetjenester. I alt er 33.000 personer over hele landet spurgt i undersøgelsen.

Se hvordan det forholder sig i de forskellige kommuner her.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord