Midt i Gøteborg ligger et kæmpestort gymnasium, Burgården, med 1300 elever. Sammensætningen er helt speciel - set med danske øjne. De går allesammen i gymnasiet - uanset om studenterhuen kommer i hus med en klassisk gymnasielinje eller et erhvervsfag.

I Sverige er de unge nemlig frie for det skarpe valg mellem at komme på en erhvervsskole eller et gymnasium, når folkeskolen er overstået. De følges ad til det samme sted og er sammen tre år i den samme bygning. 

Én af eleverne er Sara Edstrøm fra Göteborg. Hun går på byens store gymnasium, Burgården. Her er hun i gang med at blive frisør. På gymnasiet er der både elever fra håndværksfag og fra helt klassiske gymnasieuddannelser, mens man i Danmark har skolerne adskilt.

-Jeg synes det er rigtig godt, at vi går her sammen. Så kommer man ikke til at savne kammeraterne fra grundskolen. Desuden er det i Sverige stort set umuligt at få job eller komme i gang med en videreuddannelse, hvis man ikke har en studentereksamen. Det gælder uanset hvilket fag eller linje, man er i gang med, siger Sara Edstrøm.

Efter mange år er det stadig en hård kamp at få unge til at vælge en erhvervsuddannelse, når de forlader folkeskolen. Langt de fleste vælger gymnasiet. Og sådan er det i øvrigt også i Sverige. Her har man så at sige blot flyttet problemerne med valget af uddannelse inden for murene.

Lige nu overvejer de svenske politikere at give erhvervsskoleeleverne adgang til universitetet. Den mulighed har været der før, og det gav uddannelsen mere prestige. Jenny Larsson, gymnasiechef på Burgården, afviser, at sådan en model vil udvande universitetsuddannelsen.

-Det handler om begrebet livslang læring. Alle skal have mulighed for at læse på universitet og højskole, hvis man vil det, siger Jenny Larsson

Hun kunne ikke tænke sig et opdelt system med erhvervsskole og gymnasium hver for sig som i Danmark

-Nej, for så tror jeg, at endnu færre ville vælge erhvervsuddannelsen, siger den svenske gymnasiechef.

Se mere i TV2 Nords nyhedsudsendelse klokken 19.30.