Ib Poulsen står pt uden valgkreds

Ib Poulsen stiller ikke op i Hjørring valgkreds. Pt står han uden kreds.

Folketingsmedlem Ib Poulsen genopstiller ikke i Hjørring valgkreds. Derfor er han lige nu kreds-løs.

Det nordjyske folketingsmedlem Ib Poulsen fra Dansk Folkeparti står lige nu uden valgkreds. Det sker efter han i sidste uge meddelte, at han ikke genopstiller i sin hidtidige kreds i Hjørring.
I stedet har Hjørring-kredsen opstillet Erik Høgh-Sørensen, og det er der ifølge Ib Poulsen ingen dramatik i.  

- Efter et valg skal alle kredse vælge eller genvælge folketingskandidater. Jeg har valgt ikke at genopstille i Hjørring-kredsen, men jeg overvejer nu, hvorvidt jeg skal stille op i Brønderslev-kredsen efter Erik Høgh-Sørensen eller i en af de to ledige kredse i Aalborg, siger Ib Poulsen til LimfjordUpdate.dk.  

Vi har ikke set så meget til Ib Poulsen.

Lone Hyldig, kredsformand, Hjørring

På trods af Ib Poulsens udmelding er kredsformanden i Hjørring glad for deres nye kandidat.

- Vi havde et godt samarbejde med Erik Høgh-Sørensen ved sidste valg, og derfor er vi naturligvis glade for at have fået ham som kandidat nu, siger Lone Hyldig til lokalmediet.

Også har de, ifølge Lone Hyldig, savnet en kandidat, som er mere lokalt til stede, og som interesserer sig for det, der også optager kredsen.

- Vi har ikke set så meget til Ib Poulsen, siger kredsformanden.

Ib Poulsen skal nu arbejde for at finde en valgkreds, som vil bakke op om hans kandidatur – og hvis det ikke lykkes, må han vinke farvel til det kommende folketingsvalg.  

Læs også DF i Hjørring opstiller erhvervsmand til Folketinget

 

Flere nyheder fra TV2 Nord