Idrætshaller kæmper med dårlig økonomi

Mange nordjyske idrætshaller kæmper for overlevelse på grund af en presset økonomi. Bælum Hallen er en af dem.

Bygningerne forfalder og færre og færre bruger dem. De nordjyske idrætshaller har det ikke for godt.

En af de haller, som er truet af lukning ligger i Bælum i Rebild Kommune. Her slås borgerne i øjeblikket for at holde gang i den lokale hal.

- Vi har ikke haft midlerne til at betale forfaldne regninger og lønudgifter. Derfor har vi søgt hjælp hos Rebild Kommune, forklarer Allan Rank, der er formand for Borgerforeningen.

Bælum er langt fra den eneste by med en gammel hal, der er dyr i drift. Foreningen De Samvirkende Idrætshaller oplever i stigende grad, at det er svært at få de små haller til at løbe rundt økonomisk.

- Der er både fraflytningsproblemer og skolelukninger, som gør, at hallerne ikke bliver fyldt op - og derfor ikke kan løbe rundt økonomisk, siger Axel Lindgreen, der er formand for De Samvirkende Idrætshaller.

Rebild Kommune nu lånt Bælum Hallen 250.000 kroner med krav om, at de lokale for skabt nogle flere aktiviteter, så den gamle hal kan løbe rundt økonomisk.


Seneste nyt

fra Nordjylland