Igen: Hobro slog Brøndby på hjemmebane

Foto: TV2/NORD (Arkiv)

Brøndby IF er spået en medaljeplacering i årets Superliga-sæson, men klubben har endnu ikke fået point. Heller ikke mod Hobro søndag aften.

Folk var oprigtigt overraskede, da Hobro IK i sidste sæson vandt over de gule Superliga-kolleger fra Brøndby tre gange af tre mulige.

Og søndag aften gjorde de det, selvfølgelig, igen.

På mål af Mads Jessen og Anders Egholm forlod Hobro Brøndby med tre point og en 2-0-sejr. Samlet er målscoren mod holdet fra Vestegnen nu 8-0!

Første mål blev sat ind af Mads Jessen efter 31 minutter. Med et fladt skud ude ved venstre stolpe var Brøndby-keeper Lukas Hradecky chanceløs, og så var Hobro godt på vej.

Føringen blev udbygget i slutningen af første halvleg hvor bolden efter et hjørnespark havnede for fødderne af Anders Egholm. Han sendte et fladt skud på stolpen og herfra fløj bolden ud og ramte Hradecky i ryggen og endte derefter i mål.

Sejren var Hobros første i sæsonen og de indtager dermed en øjeblikkelig 9. plads i tabellen.

De nordjyske kolleger i AaB spiller mandag aften mod FC Nordsjælland i Farum.

Flere nyheder fra TV2 Nord