TV2 Nord

Igen problemer med hygiejnen på Burger King

Efter store problemer med hygiejnen på Burger King i Aalborg var smileyen begyndt at smile igen, men efter den seneste kontrol vender mundvigene igen nedad.

Årsagen til den sure smiley er, at restauranten ikke har efterkommet de indskærpelser Fødevarekontrollen gav 5. februar. Dengang blev rengøringen påtalt, og forholdene krævet bragt i orden.

Ved et kontrolbesøg sidst i februar blev det konstateret, at de indskærpelser burgerrestauranten tidligere har fået ikke var efterkommet. Gulvene var beskidte i kølerummet og på personaletoilettet, og flere maskiner var ikke rengjort ordentligt inden dagens kunder skulle have stillet sulten. Det udløste en bøde på 10.000 kroner og en sur smiley til samlingen.

Hvis Burger King ikke får styr på rengøringen kan det føre til en midlertidig lukning indtil der er styr på hygiejnen.

TV2/Nord har mere om hygiejneforholdene på Burger King klokken 19.30

Har du et godt tip?