Igen: Tre asylsøger gemte sig i lastbil i Hirtshals

Lørdag var den gal igen. Tre asylsøgere gemte sig i en lastbil, der skulle med færgen fra Hirtshals til Norge. Det er anden gang på to dage.

Nordjyllands Politi har lørdag eftermiddag anholdt tre mænd, der forsøgte at komme illegalt til Norge via færgen fra Hirtshals.

- De havde skåret hul i toppen af lastbilens presenning og gemte sig så i lastbilen, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Mogens Hougesen til tv2nord.dk.

Fredag var det ligeledes tre mænd, der forsøgte at komme illegalt til Norge. Her havde de gemt sig i lastbilens værktøjskasse, men blev også opdaget. 

De tre mænd fra lørdagens forsøg vil blive sigtet for ulovlig indtrængen på havneområdet og senere sendes de med toget til Sandholmlejren.


Seneste nyt

fra Nordjylland