Igen vand i Nørresundby

De 2.200 borgere i Nørresundby, som manglede vand i eftermiddags og først på aftenen, har nu fået vandet tilbage i hanerne.

Der blev arbejdet på højtryk i trykforøger-stationen på Lerumbakken for at finde årsagen til vandmanglen.

Først antog Aalborg Forsyning, Vand A/S, at der var tale om et ledningsbrud. Men det viste sig at være en fejl på en trykpumpe. Pumpen er nu skiftet. Da vandafbrydelsen medførte luft i vandledningerne, kan forbrugerne opleve, at der både kommer vand og luft ud af hanerne. Det er dog helt ufarligt.


Seneste nyt

fra Nordjylland