Den vide horisont, de langstrakte marker og højt til himlen betog straks Igor, der er vant til mere bjergrige landskaber. Den nye udsigt gav Igor ro i sindet, og han begyndte at fatte interesse for at arbejde i svigerfaderens værksted. Svigerfaren Kurt blev som en mentor for ham, og på nogle måder en erstatning for den far, der aldrig rigtig var der for ham i hans opvækst i Italien.
Rodløs
Igor og hans to søskende, en ældre storebror og en lillesøster, voksede op i forældrenes boghandel. Her knoklede forældreparret med at få butikken til at vokse sig stor, og i mellemtiden måtte børnene passe sig selv, når de da ikke lige blev passet af deres bedstemor. Da forældre bliver skilt, forsvandt faderen ud af billedet, og Igors mor magtede ikke at køre butikken videre alene. Hun magtede heller ikke at passe sine børn, så Igor og hans lillesøster flyttede i fem år ind hos storebroren og hans kæreste:
- Min mor går så tilbage til et gammelt mønster, som var præget af alkoholmisbrug, og vi bliver så ligesom efterladt til os selv, fortæller Igor, der sammen med sin lillesøster de næste fem år måtte bo hos deres lidt ældre storebror og hans kæreste.
Igor føler sig rodløs:
- I fem år mangler jeg så en faderfigur. Og en mor. Og der sker det, at jeg trækker mig mere og mere ind i min egen verden. Jeg skaber min egen verden. Min egen tryghed. Mit eget sted, hvor jeg kan være i det, jeg stoler på. Uden rigtigt at skulle forvente noget af nogen.
I Dybvad finder Igor en slags faderfigur i svigerfar Kurt, men hans forhold til Camilla går i stykker. De forbliver dog venner, og er det den dag i dag, hvor Igor har stiftet ny familie i Brønderslev.