Ihærdig indbrudstyv anholdt to gange på et døgn

En 19-årig indbrudstyv brød over to omgange ind i lejligheder i Frederikshavn. Begge gange bliver han snuppet på fersk gerning, og nu beholder politiet ham.

Den unge mand bliver anholdt første gang natten til onsdag, mens han er i færd med at bryde ind i en lejlighed. Efter et par timers ophold hos politiet blev han sat på fri fod igen.

Men manden har tydeligvis ikke fået sig en lærestreg, for torsdag aften er den gal igen. Politiet i Frederikshavn får en melding om indbrud i en lejlighed, og endnu en gang kan de tage den unge mand på fersk gerning.

Denne gang beholder politiet ham, og han bliver fremstillet i grundlovsforhør torsdag sigtet for tyveri og indbrud.

Manden er trods sin unge alder en erfaren indbrudstyv. Han har en tidligere dom for tyveri og en verserende ankesag, ligeledes for indbrud, oplyser Nordjyllands Politi i Frederikshavn.


Seneste nyt

fra Nordjylland