Vildthegn, der ikke bliver vedligeholdt, koster hvert år dådyr livet. Nu forsøger Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Skovforening derfor i samarbejde at få skovejere til at gå deres hegn efter i sømmene.
- Her er simpelthen et eller andet, der har sprunget hegnet.
Vildtkonsulent Ivar Høst er i gang med at gå et såkaldt kulturhegn efter i et skovområde syd for Aalborg.
- Et hegn, der er sat op for at beskytte nogle planter, skal stå stramt og flot. Så er risikoen for at nogle dyr hænger i det minimal, men lige så snart, der er sket et uheld - det kan være en maskine, der har været i det - så er der en risiko for, at dyr kan hænge fast i det, siger vildkonsulent Ivar Høst fra Naturstyrelsen Himmerland.
Foreningen Midtvendsyssel Hjortelaug oplever hvert år, at hjorte må skæres fri af vildthegn og andet, de hænger fast i. Det er særligt dåvildt, som er udsat.
- Det er jo et generelt problem, der altid har været med dåhjorten, men jo større bestanden bliver, jo flere af de her tilfælde vil der selvfølgelig blive, siger Peter Wiborg Hansen, formand for Midtvendsyssel Hjortelaug.
Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse og Dansk Skovforening har gennemført en stikprøveundersøgelse, som viser, at problemet med hjorte, der bliver viklet ind i hegn, er til stede. Også selvom de fleste skovejere er klar over vigtigheden af at holde hegnene ved lige.
- Det kan godt være i en travl hverdag, at man glemmer at få alle hjørnerne med, og at der er andre opgaver, som presser sig på. Så kan der godt være et kulturhegn, man har glemt, siger Ivar Høst.
Det er jo et generelt problem, der altid har været med dåhjorten, men jo større bestanden bliver, jo flere af de her tilfælde vil der selvfølgelig blive.
Det lykkes i nogle tilfælde dyrene at rive sig fri.
- Andre gange bliver de hængende, og så kan de kæmpe så meget, at de til sidst mister livet, siger Ivar Høst.
Den fare er Midtvendsyssel Hjortelaug klar over, og derfor forsøger foreningen at huske naturforvaltere på, hvor vigtigt det er ikke at skabe fælder for hjortene.
- Det er jo et meget nysgerrigt dyr, som vil undersøge alt, der ikke hører til i naturen. Så det eneste man kan gøre, er at sørge for at få fjernet gamle elementer som hestehegn, skovningshegn eller hvad pokker, det kan være, siger Peter Wiborg Hansen.
Vildtkonsulenten er enig med ham i, at hegnene har deres berettigelse, når de eksempelvis skal beskytte nyplantede træer mod vildtet. Men når træerne har vokset sig store nok, gælder det om at få kulturhegnene væk.
- Hvis der er noget, som ikke skal være der mere, og som ikke har en funktion længere, så må vi få det samlet sammen, fordi der er en risiko for, at nogen kan hænge fast i det, siger Ivar Høst.
Vildtforeningsrådet, hvor blandt andre Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse og Dansk Skovforening er repræsenteret, vil på et møde senere på foråret behandle problemstillingen og forsøge at finde en løsning.
