Indbrud på Aabybro Apotek

Foto: TV2/Nord

Et ukendt antal piller blev stjålet ved et indbrud på Aabybro Apotek natten til tirsdag.

Nordjyllands Politi modtog alarmen om indbruddet klokken tre natten til tirsdag.

En indbrudstyv havde fjernet listerne fra et vindue og fjernet det for at skaffe sig adgang til apoteket.

Der blev stjålet et endnu ukendt antal piller ved indbruddet - heriblandt morfinpiller.

- Det tyder jo på, at det er en narkoman eller en der har brug for sådan noget medicin, der står bag, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Bent Højgaard.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord