Indbrudsforsøg i Fakta

Foto: TV2/Nord

Supermarkedet Fakta på Koktvedvej i Frederikshavn var natten til fredag, udsat for et indbrudsforsøg.

Nordjyllands Politi modtog natten til fredag omkring kl. 00.30 et opkald fra en borger, der havde set en mistænkelig person omkring supermarkedet Fakta på Koktvedvej i Frederikshavn.

Det viser sig, at manden er i gang med at forsøge et indbrud i butikken. Manden opgiver indbruddet og løber fra stedet.

Politiet har i mellemtiden sendt en hundepatrulje af sted, og da de ankommer til stedet, bliver en hund sendt ud for at finde manden.

Hunden finder en beruset mand, der angiveligt har forsøgt indbrud. Politiet anholder manden, som er en 20-årig fra Silkeborg. Han sover nu rusen ud i politiets detention.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord