Indbrudstyve overrasket: Kørte fra gerningsstedet i stjålet bil

En nabo opdagede, da der var indbrud i huset ved siden af og det fik indbrudstyvene til at stikke af.

Klokken havde kun lige rundet 9 i formiddag, da der var indbrud på en adresse på Amalievej i Nørresundby. To maskerede indbrudstyve var brudt ind og i fuld gang med at tømme huset for seks y-stole af Hans J. Wegner. 

I mens indbrudstyvene havde gang i deres gøremål blev en nabo opmærksom på det og kontaktede politet. 

Han kunne fortælle, at indbrudstyvene var i gang med at læsse stolene over i en audi A5 med registreringsnummer GG54522. En bil de havde stjålet natten til mandag i Golfparken i Aalborg. 

Da indbrydstyvene bliver opmærksom på, at de bliver overvåget af naboen, kører de fra stedet. 

De to maskerede mænd, der blev set forlade stedet er stadig på fri fod. Politiet håber på, at de inden længe kan finde frem til bilen, de brugte til indbruddet. 


Seneste nyt

fra Nordjylland