Indbrudstyve saksede penge fra flere frisørsaloner

Tre frisørsaloner på stribe fik brudt hoveddøren op og blev ribbet for byttepenge.

Onsdag modtog Nordjyllands Politi hele tre anmeldelser om indbrud i frisørsaloner i Aalborg. De tre frisørsaloner er alle blevet udsat for indbrud natten imellem tirsdag og onsdag. Tyvene har primært stjålet små beløb i byttepenge, men de løb også med flere frisørartikler.

Først gik det ud over en herrefrisør på Østerbro, dernæst Salon Klip In i Reberbansgade og til sidst Salon Lisenett i Holbergsgade. Tyvene har brudt hoveddøren op hos alle tre saloner.


Seneste nyt

fra Nordjylland