Inden norsk håndboldbrag: Kommentator er selvsikker

00:57

Kommentator på norsk TV2 Harald Bredeli er 95 procent sikker på, at Norge vinder over Tyskland i den sidste kamp i nordmændenes gruppespil til VM i Håndbold i Frederikshavn.

En patriot som ingen andre. Sådan kender mange sikkert Harald Bredeli, der som håndbold-kommentator på norsk TV2 er berømt for at involvere sig 200 procent i sit landshold.

Og når man spørger ham om de norske kvinders chancer for at vinde deres 1/8-finalen søndag aften mod Tyskland, er han da også optimist - realistisk optimist.

- Norge vinder. Det er jeg ganske overbevist om - 95 procent sikker. Og så er der fem procents usikkerhed, for Tyskland har alt at vinde og Norge har alt at tabe, siger den rutinerede kommentator.

- Tyskland er et ganske godt hold, men jeg har en god mavefornemmelse.

Norge kom videre fra det indledende gruppespil, men ikke uden bump på vejen. I den første kamp var Rusland modtanderen og her tabte nordmændene 25-26 til russerne.

- Rusland er et godt hold og et af de stærkeste hold til VM. Det var en kamp på marginaler, og jeg håber og tror, at Norges form er opadgående, siger den rutinerede kommentator.

TV2 Nord har siden VM gik i gang i Frederikshavn lavet reportager og mindre indslag fra stævnet og byen, der er indtaget af spillere og fans fra mange lande. I kan se et udsnit at reportagerne herunder.

 

 

 

 

 

Flere nyheder fra TV2 Nord