Indenrigs-aflysninger på grund af askesky

Cimber Sterling aflyste i eftermiddag en afgang til Aalborg og Karup- på grund af askeskyen.

Men aflysningen skyldes tvivl om, hvordan vi skulle fortolke de data, vi fik, forklarer kommerciel direktør, Stefan Vilner, til DR Nordjylland.
 
- Vi sidder med nogle kort, der giver indikationer af, hvor askeskyen ligger og hvor store koncentrationerne er. Kortene bliver opdateret hver sjette time og mellem opdateringerne blev det uklart for os, om vi måtte flyve og hvor. Derfor valgte vi for en sikkerheds skyld at aflyse nogle enkelte afgange.
 
Stefan Vilner siger, at Cimber nu har fået en godkendelse til - indtil videre - at flyve som normalt.
 
Også SAS aflyste i eftermiddag en afgang fra København til Aalborg - fordi selskabet ikke havde fået en godkendelse til at flyve i områder med lettere askekoncentrationer. Passagerne fra Aalborg blev i stedet fragtet til Tirstrup og fløjet til København. Men ligesom Cimber har SAS nu fået tilladelsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland