Ingen erstatning for garant-tab

Foto: TV2/Nord

En tidligere garant i Løkken Sparekasse har tabt en retssag, hvor hun krævede erstatning for det tab, som hun led, da sparekassen gik konkurs.

En 71-årig sygeplejerske fra Aalborg får ikke erstatning for sit tab i forbindelse med Løkken Sparekasses krak. Det skriver NORDJYSKE.

Da Sparekassen krakkede, havde sygeplejersken 248.000 kroner i garantkapital, og de penge mistede hun. Sygeplejersken havde krævet erstatning af Finansiel Stabilitet, fordi Løkken Sparekasse ifølge hende havde investeret hendes pensionsopsparing i garantbeviser, uden at hun vidste det. De garantbeviser blev værdiløse, da Løkken Sparekasse gik konkurs i 2009.

Retten i Aalborg har afvist, at den 71-årige kvinde ikke blev rådgivet om, at hendes opsparing var blevet investereret i risikofyldte garantbeviser. Dermed tildeles kvinden ingen erstatning.