Ingen erstatning til brandmand

Han er selv skyld i at en skorsten væltede ned over ham, mener landsretten

Det er nu endelig afgjort, at den frivillige brandmand og røgdykker Laurits Madsen, Støvring, ikke får nogen erstatning.

For fire år siden var han med til brand i Suldrup, da en skorsten væltede ned over ham. Han blev tilkendt en erstatning på 308.000 kr i byretten - en afgørelse den tidligere Støvring Kommune ankede.

Nu har Vestre Landsret afgjort, at Laurits Madsen selv var skyld i ulykken - og han dermed ikke skal have sin erstatning.

-Min rertfærdighedssans har lidt et alvorligt knæk, siger han til Nordjyske Stiftstiden.

Efter landsrettens afgørelse skal han betale 119.000 kr i sagsomkostninger.