Ingen hjælp til familie med hus plaget af skimmelsvamp

Et ægtepar fra Hjørring føler sig godt snydt af deres forsikringsselskaber. I årevis har de kæmpet for at få erstatning for deres hus som er plaget skimmelsvamp, men uden held. Både dem selv og deres børn er blevet syge

Der er masser af påskehygge hos Familien Krebs i det hus de i dag bor til leje i, men bag facaden lurer en tragedie om en familie, der siden 2003 har bokset mod Tryg og Alm. Brand Forsikring.

Familien købte et hus i Hjørring for fem år siden. Overalt i boligen er der tegn efter den frygtede skimmelsvamp, som er så slem at både Mark og Hannah Krebs og deres børn er plaget af blandt andet bronkitis og allergi

- Det har påvirket os meget. Min kone og jeg er begge blevet syge, og vores toårige datter har haft svært ved at gå, siger Mark Krebs til TV2/NORD.

<b>Advokat rystet</b>
Familiens advokat har aldrig nogensinde oplevet noget lignende. Hun er rystet over at familiens to forsikringsselskaber nægter at anerkende at huset er totalskadet. Det selvom Mikrobiologisk Institut i København er kommet frem til samme konklusion

- Det er en meget ulykkelig situation for familien, og jeg har ikke oplevet nogen forhandlingsvilje fra forsikringsselskaberne. Det er simpelthen bare ikke godt nok, siger advokat Berit Rosendahl til TV2/NORD.

Forsikringsselskaberne har sagt god for at erstatte gulvet i det sundhedsfarlige hus, men hverken tagkonstruktion eller væggene vil selskaberne give en krone for. Derfor skal familien betale over 100.000 kroner om året af egen lomme, fordi de har udgifter til to huslejer

Du kan se mere om sagen klokken 19.30 på TV2/NORD.

Har du et godt tip?