Ingen nåde fra byråd i sag om Skagens markiser

00:34

Video: TV2 Nord

Foto: TV2 Nord

1 af 2

Greens Pub og Old Irish Pub fik onsdag aften nej til dispensation til deres markiser i Havnegade.

To af Skagens omdiskuterede markiser i gadebilledet var onsdag aften endnu engang til debat - denne gang i byrådssalen i Frederikshavn Kommune.

For hvor Foldens Hotel allerede i slutningen af januar fik dispensation til at beholde sin ellers planlovsstridige markise på facen, skulle Greens Pub og Old Irish Pub i Havnegade ud i endnu en omgang for at forsøge at få kommunen til at udvise samme storsind.

Men lige lidt hjalp det. Ingen af de to steder fik dispensation, men i stedet besked på at pille deres markiser ned og i stedet opsætte parasoller til sommerens udeserveringer.

Markiserne får dog lov til at blive siddende, til sagen har været omkring Natur- og Miljøklagenævnet.