Ingen produktion hos fiskeindustrien i dag

[size=3]Forurenet drikkevand betyder at fiskeindustrierne på havnen i Hirtshals må ligge stille tirsdag. [/size]

Mandag blev dele af drikkevandet forurenet på Hirtshals Havn. Det skete da et skib, som havde været til reparation på hos Wärtsila, under afprøvning af dets brandslukningsmateriel ved en fejlmanøvre pumpede saltvand ud i drikkevandsforsyningen. Skibet skønner, at man har pumpet under 10 m3 havvand i drikkevandsforsyningen.

Drikkevandsforureningen er i området omkring Jens Munksvej, Vitus Beringsvej, Tordenskjoldsvej, Willemoesvej, Søren Nordbysvej, Esben Snaresvej, Peder Skramsvej, Olfert Fishersvej, Sildekajen og Jens Rodsteensvej.

Efter forureningen var konstateret startede man med en udskylning af ledningsnettet i det berørte område. Denne indsats har sandsynligvis forhindret at forureningen med havvand har bredt sig, men er begrænset til et mindre område.

For at kortlægge og afgrænse området er der udtaget vandprøver som er sendt til analyse. De første svar på disse prøver forelægger tirsdag aften.

Af forsigtighedshensyn frarådes det at drikke vandet i det berørte område.


Seneste nyt

fra Nordjylland